Rosé

Alle filtre
Ryd alle
Bestsellere

Du har set 12 ud af 40 produkter

På en varm sommerdag er der intet bedre end at nyde et køligt, velskænket glas rosé. Rosévine er karakteriseret ved deres frugtige og friske smage samt typisk modne bærnoter og lette syre til at balancere restsukkeret i vinen. En selvstændig, frisk og smagfuld kategori af vine, som du bør gå på opdagelse i.

Rosévin - en klar favorit i solen i Danmark

Der er ikke noget bedre end at nyde et køligt, velskænket glas rosé på en varm sommerdag i solen. Rosé er en type vin, der særligt inden for den seneste årrække er blevet ekstremt udbredt. I sommermånederne tangerer den næsten både rødvine og hvidvine i popularitet.

Mange har stadig den fejlopfattelse, at rosé bare er en blanding af rød- og hvidvin. Men sådan forholder det sig på ingen måde.

Rosé er ikke et blandingsmateriale, men derimod en selvstændig vinkategori, der er karakteriseret ved sin smukke roséfarve. Det vil sige et farvemæssigt mellemstadie mellem rød og hvid, der kan variere markant fra flaske til flaske.

Der findes både rosévine, hvis mørke og intense rosa-farve næsten minder om en Pinot Noir, og udgaver med et let lyserødt skær, der tenderer til at være gennemsigtige.

Roséfarven opstår som følge af fremstillingsprocessen.

Rosévins fremstillingsproces

Vinen bliver produceret på blå druer og kan forsimplet sagt anses som resultatet af en ”afbrudt” rødvinsproduktion.

Den smukke roséfarve fremkommer nemlig ved, at druernes skind kun har meget kortvarig kontakt med selve mosten efter, at gæringsprocessen er indledt. Dette hæmmer udviklingen af tanniner (garvesyre) i vinen og bidrager til den karakteristiske roséfarve.

Rosévinens historie startede oprindeligt i Portugal i en relativt sød, kraftig og mørk udgave. Men i dag produceres der rosé verden over, hvor særligt Provence og Sydfrankrig har sat sig i førersædet med deres populære rosévine, der mere bærer præg af en tør smag samt let, lys og sart roséfarve.

Der findes mange forskellige druesorter til produktionen af rosé, hvoraf særligt den europæiske variant, Grenache, hitter for tiden. Men også den oversøiske Zinfandel-drue er i høj kurs på rosé-scenen med sin mere sødmefulde smagsoplevelse.

Rosévine afspejler sjældent det helt store lagringspotentiale, men skal derimod ideelt set nydes i vinens unge år – helst inden for de første par år.

Rosé hos Den Sidste Flaske

Hos Den Sidste Flaske bugner vores sortiment af rosévine med flotte og store smagsoplevelser. Vi selekterer udvalget nøje og importerer selv vores vine, hvilket betyder, at vi kan stå inde for enhver flaske.

Vi forhandler eftertragtede rødvine, hvidvine, champagne og rosévine fra hele verden og fra nogle af de bedste vinproducenter – fra de bedste vinregioner. Altid til landets laveste netpriser.

Du får fri fragt ved køb af seks flasker eller derover samt hurtig levering inden for 1-3 hverdage – lige til døren. Og du er altid garanteret fuld tilfredshed på hver enkelt flaske.

Vil du lære mere om alt muligt inden for vinens verden? Så tjek vores vinblog ud her.